Ulm Jack´s

Opdræt af Jack Russell Terrier

Kennel Ulm Jack´s er et lille seriøst og kærligt stue opdræt af Jack Russell Terrier.

Vores Hunde:

I april 2013 flyttede vores første Jack Russell terrier ind hos os.

Thopidan’s All Night Long ( Dalton) 8 uger gammel.

Han har et super dejligt temperament og sind. Fine blodlinje.

Dalton skulle ellers bare være en helt almindelig familie hund, men jeg skulle bare lige prøve en udstilling, og da blev jeg helt bidt af det.

Hvilket blev til flere og flere udstillinger.

Vi blev så glade for Dalton og måtte have en Jack’s mere.

Begyndte at se os om efter en tæve, som kunne passe godt til vores Dalton – med gode blodlinje, sind og temperament, samt var undersøgt for de ting vi ligger vægt på i vores avlspogram.

Det tog mig ikke lang tid at finde en opdrætter, hvor jeg ønskede en tæve fra, hvilket betød, at vi måtte vente næsten 1 1/2 år på vores lille tæve.

I maj 2015 flyttede vores anden Jack Russell terrier ind hos os.

Ballyhoo Jack´s Flower Dream Fidji, 8 uger gammel.

Hende havde vi fulgt fra parring – fødsel – uge for uge, fra hun var 3 uger gammel. Det har været godt både for Fidji og vores familie, at få lov at være med fra start til vi hentede hende hjem.

Hun kendte vores lugt og stemmer – så hun var helt tryg ved os.

Da vi havde fulgt hende fra dag 1, fik vi lov selv at finde hendes navn. Det skulle starte med F + opdrætterens Kennel navn.

Fidji og jeg har været på udstillinger i både ind og udland, med mange gode oplevelser – flotte placeringer og kritikker. Er blevet BOB Baby og BOB Junior flere gange i Danmark og Tyskland

Til DKK International udstilling Fredericia blev Fidji som kun 11 mdr. Bedst Junior – Bedst Tæve – Bedst i racen BOB, siden da er det bare gået frem af med hende.

Den sidst udstilling Fidji og jeg var på inden Fidji blev parret.

Var FDA Jagthunde udstilling d. 25.05 2017 i Stepping, hvor Fidji blev BIM.

Derefter blev Fidji drægtig og fik hendes første kuld hvalpe D. 02.08 2017

Fra dette kuld har vi selv beholdt vores tredje Jack Russell terrier

Ulm Jack´s Dream Aya Adelle

som er født og opvokset hos os.

Sundhed

Vi ligger stort arbejde i at sundhed. De hunde vi bruger i avl skal være sunde og robuste.

Vi sørger derfor, at de hunde vi bruger i avl er undersøgt og testet for følgende:

-Patella Luxation (løse knæskaller)

-DNA test for Primary Lens Luxation (PLL test)

-ECVO attest fejlfri (øjenlyst)

Generelt er en Jack Russell terrier en gennem sund og robust race. De har ingen problener med deres sundhed.

Hvilket vi ønsker, de forsat skal blive ved med at være.

Det er derfor vi undersøger og tester vores hunde for de ovennævnte ting. Det er en ektra sikkerhed for os, som opdrætter og vores hvalpe, og deres nye familie.

Vores hvalpe bliver født i trygge og rolige omgivelser. Tæven flytter ind i føde værelset en uge før forventet fødsel, hvor jeg flytter med.

Der vil tæven følge sig tryg og rolig, inden fødsel.

Dette værelse vil være dejligt varmt, med ro omkring moren og hvalpene.

Så de får en god start på livet – sammen med deres mor.

Dette værelse vil være hvalpenes værelse de 3 første uger – derefter flytter de ind i vores stue/køkken alle rum. Lige midt i vores hus. Hvor de oplever alle hverdagens lyde og lugte, fra opvaskemaskine, støvsuger, mad lavning osv.

De har udgang til terrasse samt stor hundevenlig lukket have.

De vil komme i mange kærlige og venlige hænder hele tiden, med respekt for hvalpens behov.

Hvalpene er vokset op med masse af kærlighed og varme, mødt børn i forskellige aldre.

De vil være trænet i negleklip, børstning, tandtjek, halsbånd, hundesele, forskellige typer af vand og madskåle, burtræning til bilen ,gåtur i hundeklapvogn og pottetræning er påbegyndt.

Når I køber hvalpe hos Ulm Jack´s, får I:

En minimum 8 ugers hvalp

Stamtavle og stambog fra DKK

Chipmærket

Ormekur

Første vacine

Sundhedsattest fra dyrlæge

Foder til de første dage

Tæppe med deres duft

Bamse som de haft fra fødsel

Trimmekursus/Soigneringskursus

Mulighed for hjælp til hundetræning og stimulering (samt hotline)

DKK (Dansk Kennel Klub) købsaftale

De er socialiseret med køretur, udebesøg ( med ejet udstyr bur og hvalpegård), gåture, har været med til hundetræning og mødt flere forskellige hunderacer.

Samt andre stimuleringer, der nu kræves for hvalpens optimale vækstbetingelser.

Tæven er i gennemsnit drægtig i 63 dage (9 uger).

Det befrugtede æg passerer gennem æggelederen i løbet af 2 - 4 dage og når livmoderen 4 - 5 dage efter parringen, 10 dage senere gror det fast i livmoderslimhinden.

Efter ca. 8 - 12 dage består fosteret af 16 celler, også kaldet morula-stadiet, og i den størrelse kommer det ind i livmoderen.

I livmoderen fortsætter celledelingen. Fosteranlægget er i den kommende uge ikke fæstnet til livmodervægen, men flyder frit omkring.

13. dag: Kroppens formation begynder at dannes.

14. dag: Synskernerne og øreformationen er til stede. Nerve-systemet begynder at dannes.

15. dag: Tre hjernedele.

17. dag: Den fjerde hjernedel. Øreblæren.

18. dag: Forbens knopperne. Lugtesansen.

19. dag: Bagbens knopperne.

20. dag: Hovedet rører hjerte bulen, lugtehulen, hovedpladen.

20 dage

Efter ca. 3 uger er fosteranlæggene ligeligt fordelt i de to livmoderhorn og er nu i gang med at vokse fast på livmodervæggen. Fosteranlægget er på dette tidspunkt ca. 1 cm langt og minder om en lille fisk med udvækster, som senere bliver til for og bagben.

Der hvor fosteranlægget er vokset fast på livmoderen, dannes moderkagen, som bliver fosterets forbindelse med moderen. Igennem moderkagen, der også kaldes placenta, tilfører tæven de næringsstoffer som fosteret skal bruge i den kommende udvikling. Fosteret forbindes med moderkagen via sin navlestreng.

21. dag: " Kød " dannes, øjnene er velformede og pigmenterede.

22. dag: Bryst højdedraget, forbens " hånd " pladen.

24. dag: Forbens tæerne separeres gradvist, taktile hår, follikler på læberne, snude og over øjne. Urbrystet er til stede. Øjenlåget.

26. dag: Bagbens tæerne separeres.

27. dag: Alle tæer er nu udspredt. Tungen er synlig. Hår follikler er tilstede på kroppen.

4. uge:

Man kan nu tydeligt skelne for- og bagben. Øreflipperne er synlige som en lille fold og ører og øjne bliver dannet i denne uge.

Fosterhinderne kan i dette stadie føles som bobler på ca. 2,5 cm størrelse. Hvis man med sikkerhed skal kunne fastslå en drægtighed ved at føle på bughulen (palpation), kræver det en meget rolig og slank tæve.

Drægtigheden kan påvises ved ultralydsscanning fra dette tidspunkt.

28. dag : Øjenlåg lukkes. Kløerne dannes.

30. dag : Øjenlåg næsten lukket.

31. dag : Øjenlåg sammensmeltede.

32. dag : Ganen sammensluttet.

Scanning

5. uge:

I denne uge formes øjenlågene, og følehårene på overlæben og over øjnene anlægges.

Øreflippen vokser, så den næsten dækker over anlægget til øregangen.

Fem par dievorter med tilhørende mælkekirtler, samt de ydre kønsorganer begynder deres udvikling.

I løbet af denne uge vil fosterets poter begynde at forme det, der senere bliver til trædepuder og tæer.

Omkring dag 33 lukker ganen, så efter denne dato kan ganespalte ikke opstå. I det hele taget er den mest risikofyldte tid, hvor kemikalier og andre stoffer kan skade fosteret, nu overstået. Her begynder også dannelsen af tarmsystemet, som på dette stadium endnu befinder sig i navlestrengen.

Drægtigheden kan nu ikke længere føles, men ultralydsscanning er den mest anvendelige metode fra nu af og indtil fosteret kan påvises med røntgen billeder.

Tæven vil muligvis først nu vise de første tegn på drægtighed ved en ændret adfærd, men bugen har endnu ikke ændret facon.

30 dage

6 uge:

Øreflipper og øjenlåg vokser og dækker i slutningen af ugen henholdsvis øregang og øjne.

De ydre kønsorganer begynder at forandre sig i retning af han- og hunkønsorganer.

I starten af ugen adskilles tæerne helt, og i slutningen af ugen vil kløerne blive dannet.

Følehår begynder at vokse ud af de anlæg, der blev dannet ugen før.

Tarmsystemet forlader navlestrengen og befinder sig nu i den endelig placering i bughulen.

Hos tæven ses en svag rosafarvning af dievorterne, og afhængig af antallet af hvalpe i livmoderen vil bugen tiltage en lille smule i omfang.

Der er ikke grund til foderændringer endnu.

46. dag: Fine hår dukker op på kroppen, næsen pigmenteret, kløerne hærder i spidserne.

7. uge:

I løbet af denne uge vil kropsbehåring vokse ud, og farvemarkeringen vil kunne ses.

Poterne og trædepuderne er efterhånden færdigdannede, kløerne er hvide og hårde.

Fosteret ligner nu den færdige hvalp, men kan ikke overleve uden for livmoderen.

Fra dette tidspunkt er det egentlig kun størrelsen, der øges.

Forbeningen i knoglerne er nu så fremskreden, at man fra 49. dag kan se fostrene på røntgenbilleder.

Det er nu for første gang i drægtigheden muligt at se fosterbevægelser.

Tævens bug er i de fleste tilfælde tydeligt forøget, og mælkeproduktionen er begyndt.

Foderet bør fra nu af være specialfoder til drægtige tæver/hvalpe, men ikke i store mængder. Der er ingen fordel i at tæven bliver for tyk før fødslen.

8. uge:

Fosteret er færdigdannet og kan nu føles, og til tider kan fostrenes hjerteslag høres.

Tæven er nu nærmest besværet af sin vægt og sit omfang og skal i denne periode vænnes til sin fødekasse. Mælkekirtlerne er spændte og fulde af mælk.

9. uge:

Den sidste uge af drægtigheden forbereder tæven sig til fødslen. Hun bliver mere stille og interesserer sig ikke så meget for at lege, og kan være mindre social end normalt.

De sidste 2-3 døgn før fødslen bør man reducere fodermængden med 30-40 %,

og i det sidste døgn før selve fødslen vil tæven normalt ikke æde.

Fra ca. 60. dagen kan fosteret overleve uden for livmoderen.

60 dage

Tæven bør senest en uge før fødsel introduceres til egnet fødested, allerbedst en velindrettet fødekasse. Her vil hun kunne udfolde noget af den naturlige redebygning, som mange tæver udfører 2-4 døgn før fødslen. Det består i at samle klude sammen og eventuelt flænse og grave i fødekassens bund.

Skederegionen vil blive stor og slap. Bækkenmuskulaturen afslappes, og hos en del tæver vil der være voldsom mælke spænding flere døgn før fødslen.

Umiddelbart før fødslen bliver hun urolig og rastløs, og der vil optræde plukveer eller opblokningsveer. Disse veer presser fosterhinden fra den første hvalp ned i fødselsgangen.

Fødselsvejen skal udvides og fosteret skal presses ind i bækkenet før de rigtige presseveer går i gang. I dette forløb vil fosterhinderne på et eller andet tidspunkt briste og indholdet flyde ud af skeden. Man siger at "vandet er gået" og så starter den rigtige fødsel.

Opblokningsfasen varer typisk 4-6 timer, men kan i sjældne tilfælde vare et døgns tid.

For bedre at kunne forudsige den nøjagtige fødedag, kan man starte denne uge med at tage tævens temperatur 2 x daglig (morgen og aften).

Temperaturen tages ved at føre et ganske almindeligt "menneske"-termometer et par cm. ind i endetarmen i 1-2 minutter. Herved kan man få et overblik over hvordan tævens temperatur svinger normalt. Hos en hund ligger normaltemperaturen på omkring 38-39 grader, altså 1-2 grader højere end hos mennesker.

Når der konstateres et temperaturfald kan man med fordel tage temp. hver 3.-4. time.

Når temperaturen ligger ca. 1 - 1½ grad under det normale ved flere målinger med nogle timers interval, vil fødslen gå i gang indenfor 12-24 timer.

Fødslen

Perioden, fra at den første hvalp glider ind i livmoderhalsen, til fødslen er overstået, kaldes uddrivningsfasen. I det øjeblik, hvor den første hvalp, omgivet af to lag fosterhinder, placerer sig i livmoderhalsen, begynder veerne at blive kraftigere og mere regelmæssige. Det yderste lag fosterhinder presser livmoderhalsen helt op, og de egentlig presseveer, som skal drive fosteret ud, starter.

Normalt fødes den første hvalp inden for 1 times presseveer og den anden inden for de efterfølgende 30 minutters presseveer. Overholdes disse tider ikke, skal man tilkalde dyrlægehjælp. Mellem hver enkelt fødsel hviler tæven sig. Hvileperioden kan vare op til 3 timer, og navnlig når kuldet er stort, kan der gå lang tid mellem de sidste hvalpe. Hvis intervallerne overstiger 3 timer, skal man tilkalde dyrlægehjælp.

Under passagen ud gennem fødselsvejen vil den yderste af de to lag væskefyldte fosterhinder normalt briste. Hvalpen fødes derfor omgivet af et lag fosterhinder, som tæven bider itu, samtidig med at den bider navlestrengen over, hvilket normalt sker inden for ½-1 minut efter fødslen. Hvalpen kan herefter begynde at trække vejret, og vejrtrækningen stimuleres af, at tæven slikker hvalpen for at gøre den ren.

Hvis tæven ikke tager sig af hvalpen, må ejeren perforere fosterhinderne samt klippe navlestrengen over 3-5 cm fra hvalpens maveskind. Hvalpen tørres herefter i et håndklæde, og dens mund og næse suges tørre for slim med en engangssprøjte eller en øresprøjte. Det er vigtigt, at hvalpen har frie luftveje i løbet af 3-5 minutter efter fødslen. Risikoen for permanente skader på grund af iltmangel stiger hurtigt efter 3-5 minutter, og også dødeligheden stiger drastisk.

I fødslens sidste fase, når alle hvalpene er kommet ud, fødes de sidste fosterhinder og moderkager, og endelig trækker livmoderen sig sammen. Der kan fødes indtil flere hvalpe, uden at der kommer fosterhinder, og det er disse tilbageblevne hinder, som udstødes til sidst. Hvis tæven spiser for mange fosterhinder og moderkager, kan den få diarré.